Blå Kors Humlebæk
Transformation fra kursted til værested og hjem

Vi har rådgivet bygherre, Blå Kors Danmark og Blå Kors Humlebæk ifbm. udvidelse af hjemmet i Espergærde. Analyser af grundens muligheder, udlejers interesser og fremtidens krav og ønsker ledte til den konklusion, at Blå Kors skulle finde et nyt sted.
Ejendomme og grunde er fundet, vurderet ud fra analyserne. Valget blev Humlegården i Humlebæk, Fredensborg Kommune.
Humlegården udgør ca. 2.000 m² bygninger på en bymatrikel på Humlebæk Strandvej. Oprindeligt opført som garageanlæg og siden blevet anvendt til kursted for alternativ kræftbehandling.
I tæt samarbejde med både Blå Kors Danmark og den lokale Blå Kors Humlebæk, har vi været bygherres rådgiver i processen fra de tidligere analyser til transformation af Humlegården, så den stod klar til indflytning. Siden indflytning er der udført renovering og ombygning successivt efter en masterplan, som vi udarbejdede i de første år og som følges i hovedtræk, tilpasset tidens krav.
De faglige og tillidsfulde samarbejder mellem Blå Kors og bygherrerådgiveren, har været helt centralt for vægtning af analyser og løsninger i de mange forandringer Humlegården gennemgår.
Blå Kors er en yderst professionel organisationen med national og lokal organisering, med tydelige værdier, kultur og beslutningsprocesser. Det giver klarhed og mulighed for at tænke langsigtet og tilpasse ændringer til de langsigtede mål.
”Med masterplanen har ledelsen, nu siden 2012 prioriteret og planlagt byggearbejder, mens ejendommen gør gavn i dagligdagen ”
”At få lov til at rådgive bygherre i mange år giver kontinuitet og stor viden om bygherres prioriteringer og et ligefremt samarbejde om det væsentlige”
– Bygherrerådgiver Chr. Aagaard N.