DGNB Villa-certificering
Dokumenteret bæredygtighed til villaer og mindre bebyggelser
Kom godt fra start
Vores indledende rådgivning handler om at afdække bygherres motivation for at tilføre byggeriet mere bæredygtighed. På dette grundlag kan vi guide og anbefale den løsning, som giver bygherre mest værdi i det konkrete projekt.
Ledelse af processen
Når beslutningen falder på at DGNB-certificere byggeriet, kan vi varetage certificeringsprocessen og lede projektet i mål.
DGNB-certificering af byggeri stiller krav til alle projektets involverede parter i planlægning, projektering og opførelse af byggeriet. Hvis blot en part svigter, er der risiko for, at byggeriet ikke opnår certificeringen. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle er instrueret i hvordan krav og handlinger opfyldes tilfredsstillende. Denne opgave varetager vi - og i samarbejde med projektets parter sikres opnåelse af certificering.
Hvorfor vælge en DGNB Villa-certificering?
DGNB Villa er et system, der sætter bæredygtigheden på formel og gør den målbar. Den er en light-version af DGNB-certificeringen og egner sig derfor til anvendelse på villaer og mindre bebyggelser.
Certificeringen åbner mulighed for at gennemføre en systemgodkendelse og forhåndsgodkendelse på op til 35% af projektet. Dette kan have væsentlig betydning for omkostninger og tidsforbrug ved gentagelsesbyggeri.
Fokusområder i DGNB Villa
DGNB Villa udgør en separat del af DGNB-familiens certificeringer, og fokuserer på bæredygtighedscertificering af nybyggede enfamiliehuse, flerfamiliehuse, mindre klyngeboligprojekter og fritidshuse på maksimalt 6 enheder - maks. 250 m² hver i sær eller 1500 m² samlet.
Gennem 12 kriterier, fordelt på hovedkvaliteterne Miljø, Økonomi og Social, med dertilhørende underemner og indikatorer, bliver det muligt at evaluere individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier. Dette sikrer en entydig og målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen.
I modsætning til klimaberegningerne, der kræves i Bygningsreglementet og i øvrige DGNB-certificeringer, hvor belastningen opgøres pr. m², giver DGNB Villa mulighed for at beregne byggeriets CO₂e-udledning pr. person. Denne metode tilskynder til mere arealeffektive boliger og bidrager dermed til at reducere byggeriets samlede klimabelastning.
DGNB tager afsæt i bæredygtighedsaspekterne fra Rio-erklæringen: miljømæssig, økonomisk og social kvalitet.
Systemgodkendelse:
En systemgodkendelse i DGNB Villa er en forhåndsgodkendelse af udvalgte indikatorer, som kan genanvendes på tværs af flere projekter – så længe de opføres inden for det samme, definerede byggesystem.
Ordningen er særligt relevant for virksomheder, der gentagne gange opfører samme type bolig, eksempelvis typehusfirmaer med få, faste hustypologier. Her kan systematisk dataindsamling og dokumentation give betydelige tidsbesparelser i certificeringsprocessen.
Med en systemgodkendelse kan op til 35 % af den samlede DGNB Villa-certificering forhåndsgodkendes. De resterende point vurderes først efter den konkrete byggefase, da de skal afspejle det faktisk opførte hus.
Det er vigtigt at understrege, at en systemgodkendelse ikke er en endelig certificering. Den er en selvstændig proces, som udarbejdes uafhængigt af et konkret byggeprojekt. Systemgodkendelsen skal fornyes årligt for at sikre, at dokumentationen er opdateret i forhold til større ændringer, nye manualversioner og gældende bygningsreglement. Systemgodkendelser fra en pilotmanual kan overføres til en ny manual, men materialet skal tilpasses, hvor det er relevant.
LCA-beregningen i systemgodkendelsen giver en fornemmelse af pointniveauet samt feedback på metoden.
Du er meget velkommen til at kontakte os til en snak om eventuelle spørgsmål og bekymringer vedr. en DGNB Villa certificering.
Partner og adm. direktør
Lars Hansen
Bygherrerådgiver, bæredygtighedsrådgiver CBRR
Tel: 2082 3122 E-mail: LH@durabel.dk
Partner
Christian Aagaard Nielsen
Bygherrerådgiver, bæredygtighedsrådgiver CBRR
Tel: 4021 7872 E-mail: can@durabel.dk