Skip to main content Skip to footer

Bygherrerådgivning

Bygherres erfarne og uvildige rådgivere

Til jeres rådighed hele vejen

Vores erfaring, viden og byggetekniske indsigt bliver jeres. Det sikrer fremdrift i projektet, struktur i processen og kreativitet i løsningerne.

Vi afklarer de væsentlige forhold tidligt og arbejder for at alle projektets parter lykkes, mens vi står vagt om bygherres interesser.

Vi er bygherres rådgiver.

Bygherrerådgivning

Rådgivning og ledelse af bygherres byggeprojekt

Vi varetager bygherres interesser.

Både de åbenlyse og dem, som kun den erfarne rådgiver kender vigtigheden af at afstemme – mens det er muligt.

Målet er værdifuldt byggeri.

Gennem konstruktiv dialog og grundige analyser afdækker vi muligheder og begrænsninger og fastlægger en realistisk plan med tilhørende budget.

Vi starter med at finde ind til kernen i jeres projekt:
Hvilke behov skal byggeriet opfylde – nu og på længere sigt?

Herefter undersøger vi de konkrete muligheder. Det kan eksempelvis være at udnytte en eksisterende bygning bedre, ombygge eller udvide, eller opføre nyt på en anden grund.

Samtidig kortlægger vi de rammer, projektet skal udvikles inden for. Begrænsningerne er ofte kommuneplan, lokalplan, servitutter, klimasikring, infrastruktur, byggeloven, tidshorisont og budget. Også de eksisterende forhold sætter begrænsninger. Det meste er muligt, men ikke alt er fornuftigt eller økonomisk forsvarligt.

Vi navigerer jer sikkert gennem afklaringerne og fremskaffer de nødvendige oplysninger, som danner grundlaget for byggeriet.

På denne baggrund udarbejdes en skitse, der visualiserer den gode idé, sammen med et budget og tidsplan.

Det samlede materiale kan anvendes som beslutningsgrundlag for ledelsen og deles med de samarbejdspartnere, der skal involveres i realiseringen.

- En værdifuld proces og håndgribeligt udbytte

Vi beskriver byggeriets kvaliteter og indhenter tilbud fra entreprenører, som vi forhandler og indgår kontrakt med. Byggeriet beskrives i detaljer, den bedste udbudsstrategi vælges og tilbud fra rådgivere og entreprenører hentes.

Gennem tilbudsfasen er vi i dialog med de bydende og afklarer spørgsmål løbende, så vi får tilbud på netop dét projekt, vi ønsker at realisere. Hermed undgås betydelige meromkostninger, som følger af, ikke at have fået et afklaret udbud.

Vi håndterer forhandlinger og kontraktindgåelse for bygherre og sikrer, at aftalegrundlaget er rigtigt. Kontrakter, tidsplaner, betalingsplaner, forsikringer, risici, myndighedsforhold og organisering fastlægges.

Nu begynder det værdifulde byggeri at tage form.

-En værdifuld kontrakt

Vi leder byggeriet og følger op på kvalitet, tid og økonomi, så vi opnår det værdifulde byggeri.

Som bygherrerådgivere leder vi processen. Både den indledende planlægning og udførelsen af byggeriet. Vi sikrer, at aftaler føres ud i livet, at beslutninger tages til tiden og koordineres til alle parter.

De uforudsete forhold, der opstår i alt byggeri, håndteres professionelt, med faglighed og erfaring, så bygherre opnår det ønskede byggeri med færrest omkostninger og tidsforskydninger.

Vi holder et vågent øje med kvalitetssikringen både hos rådgivere og entreprenører. Vi afholder møder og fører referater, der kan anvendes, som dokumentation, i tilfælde af tvivl om aftaler.

Som bygherrerådgivere styrer vi kvaliteten, tiden og økonomien i mål.

-En værdifuld loyal rådgiver

For at undgå at spænde ben for senere udvidelser eller ombygninger udføres en masterplan, der tager højde for fremtiden.

At tænke lidt længere end det umiddelbare, er god økonomi og planlægning.

Jeres strategi eller fremtidsplaner er omdrejningspunktet i masterplanen, der omhandler bygningerne og bygningernes disponering - i dag såvel som om 10-20 år ud i fremtiden.

Masterplanen skal synliggøre, hvordan bygninger og fysiske rammer kan udvikles i takt med strategiens nødvendige forandringer, således at rammer og organisation følges ad. Derved undgås uhensigtsmæssige dispositioner og risikoen for at investere i løsninger, der senere må ændres.

Transformation af bygningsmassen til ny anvendelse er ofte at foretrække - både økonomisk og klimapåvirkningsmæssigt.

-En værdifuld analyse

En velholdt bygning er billig i drift. Vi undersøger bygnings tilstand og udarbejder en plan og budget for den fornuftige løbende vedligeholdelse.

Med vores faglige vurdering af restlevetiden estimeres kommende nødvendige udskiftninger og vedligeholdelsen af bygningsdelene fastlægges med frekvens og indsats.

Vi samler det hele til en vedligeholdelsesplan, der prissætter indsatserne, så posterne kan indarbejdes i driftsbudgettet og vedligeholdelsen bliver planlagt.

Det er god økonomi at udføre løbende vedligeholdelse og undgå nedslidning, der bliver til skader i konstruktioner.

-En værdifuld plan

Med vores faglige ekspertise og erfaring fanger vi fejl og mangler før de kommer på byggepladsen og bliver dyrere at omgøre.

Projektmaterialet gennemgås systematisk så uheldigheder, fejl og mangler i projektet fanges. Oftest fortages dette arbejde ifm. faseskift i projektet, hvor vi går i dialog med de udførende, så disse fejl bliver rettet.

Vi bedømmer om de valgte konstruktionsprincipper er økonomiske, holdbare og kan udføres i den ønskede kvalitet.

Vi gransker om projektet indfrier de aftaler der er indgået.

Vi stiller skarpt på der, hvor der er tvivl og risici der skal afklares.

Det er absolut værdifuldt, at fejl rettes på papir, før beton, stål og installationer er udført.

-Et værdifuldt check

Partner og adm. direktør

Lars Hansen

Bygherrerådgiver, bæredygtighedsrådgiver CBRR

Tel:  2082 3122                        E-mail: LH@durabel.dk

Partner

Christian Aagaard Nielsen

Bygherrerådgiver, bæredygtighedsrådgiver CBRR

                      Tel:  4021 7872 E-mail: can@durabel.dk